Sunds Sø
Badevandet kontrolleres 10 gange om året i sæsonen. Der har ikke været problemer med at overholde kravene til badevand i de sidste 5 år.
Badested 1: Ved indkørsel fra Ilskovvej til Øster Søvej på søens østside kommer du til P-plads, hvor Herning Kommune ejer to friarealer.
Badested 2: Ved indkørsel fra Strandvejen til Åvej og Søgårdvej ligger et offentligt areal nedenfor campingpladsen. Her er der også badebro og gode toiletfaciliteter.
Sunds Sø ligger i den nordlige udkant af Sunds by 7 km nordøst for Herning i Herning Kommune. Søen er delvist omkranset af Sunds by samt et større sommerhusområde langs den nordlige bred. Den ligger ved Sunds mellem Skivevej og Ilskovvej.
,